For to år siden ville Jeppe Skovsgaard og Bastian Kolster i erhvervspraktik som bilforhandlere i forbindelse med et skoleprojekt, men ingen ville give dem en plads. I stedet foreslog deres lærer, at de selv satte sig bag rettet som eventmanagere for deres eget biltræf. Det blev startskuddet på et lokalt initiativ, der to gange har samlet hundredvis af bilentusiaster og viser, hvad unge kan, når de får lov til at gasse op.

Af Johanne Bank Madsen

Hvis du kigger i din kalender og opdager, at den 24. maj står tom, kan du med fordel sætte et kryds allerede nu. For om lidt over to uger bliver der igen skruet op for motorbrøl, fællesskab og forkromede fælge på Bramming Hovedgård, når de to 18-årige, Jeppe Skovsgaard og Bastian Kolster, for tredje gang samler bilglade mennesker fra nær og fjern til deres biltræf. 

Begivenheden er for alle dem, der kan lide benzin i blodet og pølser i maven. Der er plads til både nye sportsvogne og gamle veteranbiler. Dagen byder på konkurrencer i forskellige kategorier, fede præmier og gode snakke med andre bilentusiaster. Der er gratis adgang for alle, og overskuddet fra salget af pølser går til et godt formål. Første år blev der doneret 8.000 kroner, og sidste år lykkedes det dem næsten at fordoble beløbet og sende 14.000 kroner til velgørenhed.

Gearer op for endnu mere

Selvom biltræffet kun kører på andet år, hænger de to arrangører ikke i bremsen. De har en klar ambition om hele tiden at gøre oplevelsen bedre. Derfor har de som noget nyt til årets træf arrangeret, at en bil fra filmserien Fast & Furious, som skuespilleren Vin Diesel har kørt i, bliver udstillet på pladsen. Til næste år har de ambitioner om at skaffe et rullefelt, hvor deltagerne kan måle både hestekræfter og acceleration på deres biler. 

Stor opbakning

Opbakningen til biltræffet er ikke til at tage fejl af. I år har de to drenge skaffet 10 frivillige til at hjælpe dem på selve dagen, og der er mere en 2000 interesserede i deres begivenhed på Facebook. Den stigende opbakning ses også på sponsorlisten, der igen i år er blevet længere. Blandt dem, der støtter initiativet, er BMW Bayern Autogroup Esbjerg:

“Vi vil gerne lægge mange sponsorater lokalt og støtte de unge mennesker, der brænder for noget,” siger Anders Lyngbak Vad, der er brandmanager i bilhuset.

Netop den store opbakning er også det, der driver de to unge drenge.

Et fællesskab med stort aldersspænd

Selvom biltræffet bygger på et ungt initiativ, er der ingen grænser for, hvem der kan deltage

Aldersbarrieren forsvinder lidt, når man har samme passion,” siger hovedarrangøren Jeppe Skovsgaard og henviser til sit tætte venskab med sin 65-årige nabo, der deler sammen interesse som ham. Han mener, at en af de fedeste ting ved at gå op i biler er, at det er med til at samle mennesker på tværs af alle aldre.

Selv startede hans egen interesse allerede som 8-årig, da han fik sin første pocketbike. Bare fem år senere, efter han blev konfirmeret, købte han sin første bil, som han glædeligt viser frem til træffet.

Aktivisme handler om at handle for at ændre på samfundet. Når man har en fælles mission, elimineres de interne forskelle.

I gamle dage risikerede man at få hugget hånden af, hvis man stjal. I dag risikerer man nærmere en løftet pegefinger – hvis nogen altså overhovedet opdager det. Danskerne, der ellers er kendt for sin høje moral, tager sig flere friheder, når de handler – og det er helt okay, mener mange. En ny rapport fra Trygfonden afslører en ændring i holdningen til butikstyveri.

Af Johanne Bank Madsen

Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv oplever 8 ud af 10 danske butikker en stigning i antallet af butikstyverier. Det har nået det højeste niveau i 25 år. Samtidig viser en undersøgelse fra Trygfondens Trygrapport fra 2024, at 21 procent af danskerne i dag bærer over med, at man “tager lidt ekstra varer uden at betale, når man er ude at handle.” Det er mere en tredobling siden 2014.

“Det er helt almindelige mennesker, der begår de her tyverier.”

Simone Skytte Kjærsgaard, der er butik- og personalechef i Føtex mærker denne udvikling i sin hverdag. Hun oplever at det er alle typer mennesker, der begår butikstyverier. “Det er helt almindelige mennesker, der begår de her tyverier. Det er alt fra studerende til uddannede jurister,” siger hun.

Men hvad er årsagen til denne uheldige rekord?  

Økonomisk pres  

Det er ingen hemmelighed, at inflation og stigende priser har gjort det dyrt at være dansker. Når basale varer bliver dyrere, og kontoen er tom sidst på måneden, kan fristelsen til at tage uden at betale være stor. Her ser nogle butikstyveri som en nødvendighed snarere end grådighed.

“Jeg siger ikke, at alle skal gå ud at stjæle. Jeg siger bare, at jeg personligt godt kan se gennem fingre med det.”

For studerende Ann-Louise Richard Schouboe, er grænsen også mere flydende. Hun kan godt forstå, at nogen tager sig friheder, når de er ude at handle. I følge hende gør det ikke nogen stor forskel for butikkerne, i forhold til, hvad det kan betyde, for den enkelte person. Hun understreger dog, at hun ikke opfordrer til, at alle går ud og stjæler: “Jeg siger ikke, at alle skal gå ud at stjæle. Jeg siger bare, at jeg personligt godt kan se gennem fingre med det.”

Ond spiral

Dog viser rapporten fra dansk erhverv noget andet. De mange butikstyverier har konsekvenser for forbrugerne, da det kan føre til endnu højere priser på varerne.

Stor fortjeneste, lille risiko 

Mangel på konsekvenser gør det lettere at tage chancen. Ifølge rapporten fra Dansk Erhverv vælger mange butikker at undlade at anmelde tyveri. 57 procent af dem der ikke anmelder, gør det ikke, fordi de ikke “tror på, at de får noget ud af det”. 

Samtidig gør selvscanning og mangel på overvågning det nemt at slippe afsted med småtyverier. Det er let at glemme at scanne en vare eller camouflere tyveriet som en fejl. Risikoen for at blive opdaget er minimal, og konsekvenserne forbliver små. 

“I Norge er straffen for at stjæle din månedsløn”  

Privat- og butiksdetektiv, Aluna Elaiza, mener, at vi kan tage ved lære af andre lande, når det kommer til straf. “I Norge er der ikke særlig meget butikstyveri, fordi straffen for at stjæle er en månedsløn,” siger hun. Hun oplever ofte, at butikstyveri ikke vækker skam hos de skyldige. Tværtimod. “Mange af dem griner bare, når de bliver taget,” siger hun.  

En generel glidebane

Det er ikke kun danskernes syn på tyveri, der er blevet mere liberalt. Ifølge Trygrapporten er der sket et generelt skred i danskeres moral, når det kommer til “småkriminalitet” såsom at køre i offentlig transport uden billet, at modtage offentlige ydelser, man ikke er berettiget til, og at man snyder i skat, såfremt man har muligheden.

Flere stjæler, og det er okay, mener mange

27-årige Jens Steen, der er uddannet skovarbejder, var tilbage i juni 2024 udsat for en voldsom arbejdsulykke. Han faldt 12 meter gennem en trækrone og overlevede faldet.

Af Johanne Bank 

”Jeg lægger mit reb hen over grenen, klikker det i min sele, og hænger mig fra den. Jeg vender ryggen mod stammen for at kunne kigge hen over kronen. Pludselig hører jeg et lille knæk, og jeg kan mærke, at jeg er i fri luft.” 

Den 16. juni 2024 begyndte som alle andre almindelige arbejdsdage. Jens Steen, der har arbejdet som skovarbejder i 10 år, mødte tidligt ind og gik i gang med dagens opgaver. Han havde ingen ide om, at denne dag ville ændre hans liv for altid. Han skulle fælde et træ i en børnehave, og alt gik rutinemæssigt – indtil det gik galt. Grenen, han ellers havde tiltro til, gav efter med et knæk, og Jens faldt med hovedet først mod jorden. Da han ramte jorden, kom chokket først. Smerterne meldte sig bagefter. 

”Jeg er ved fuld bevidsthed under hele faldet ned ad. Det hele går så hurtigt, og jeg reagerer ikke rigtigt med følelser. Jeg konstaterer bare, at nu skal jeg dø.”

Men dø skulle Jens ikke. Ulykken kostede ham tre brækkede nakkehvirvler, seks brækkede ryghvirvler, et brækket ribben, et brækket kindben og en punkteret lunge. På trods af de voldsomme fysiske skader er psyken i bedre behold. Det en følelse af eufori, der præger Jens de efterfølgende uger: 

“Jeg ser alt i et nyt perspektiv. Musik lyder bedre, farverne er flottere og pigerne er smukkere.”

Skovhugger på deltid

På trods af de voldsomme kvæstelser har Jens i dag, blot syv måneder senere, ingen synlige tegn på sit fald, og han har lært at leve med de daglige smerter. Han har lagt sit fuldtidsarbejde som skovarbejder bag sig og er gået i en helt anden retning. I dag læser han journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Når man arbejder som skovhugger, har man rig mulighed for at høre taleradio og podcast. Det har inspireret mig til at være en aktiv del af den branche.”

Han finder dog stadig tid til at klatre. Han har set sin frygt i øjnene og arbejder fortsat som skovarbejder hver søndag. Allerede dagen efter ulykken var han fast besluttet på, at han skulle op og klatre igen, og hvis det stod til ham, ville han gerne have været med til at fælde det træ, han faldt ned fra for at slå en sløjfe om det hele.